Hund & Harmoni - På banen - På træningsbanen

På træningsbanen

Vi holder fast til i Fredensborg, hvor vi har 3 store indhegnede træningsbaner. Derudover har vi mulighed for at træne indendørs i både Fredensborg, Helsingør og Græsted. 

På vores holdoversigt kan du se, hvor vi afholder hvilke hold i den aktuelle periode.

Lad din hund blive i bilen...

For at gøre træningen så tryg og stressfri som muligt, har vi opstillet nogle retningslinjer, som vi henstiller til, at du overholder.

Når du ankommer til træningsbanen, så lad din hund blive i bilen til instruktøren har givet grønt lys. Jo færre hunde der mødes på parkeringspladsen, jo mindre stress og dårlige oplevelser giver det din hund.

Du er altid velkommen til selv at komme ned i vores "lounge-område", hvor der er kaffe, thé og cacao på kanden. Har du ikke en bil til rådighed, så gå direkte til den bane hvor du skal træne, så snart der er ledigt. Kan din hund ikke opholde sig i bilen alene, så bliv hos den, til du får grønt lys. 

Lad ikke din hund hilse i line...

Der er mange hunde, der ikke mestrer at hilse på andre hunde i line. Det er vigtigt, at de kan føle sig trygge på vores træningsbane. Undgå derfor at lade din hund hilse på de andre hunde i line, da dette ofte er årsagen til dårlig kommunikation mellem hundene. Så selvom din hund godt kan hilse på andre hunde i line, er det ikke ensbetydende med, at alle andre hunde kan!

Hvis du møder en hund, der bærer et gult bånd i selen eller på snoren, så betyder det, at den pågældende hund har brug for ekstra plads omkring sig. Du kan læse mere om "den gule hund" her.

Hos os skal det være trygt at træne for både hund og ejer!