Hund & Harmoni - Vi tilbyder - Holdtræning - Jagttræning - Apportering, Leg og Ro

Apportering, Leg og Ro

Datoer/tidspunkt: Lørdag 19/1 kl. 9-14 og lørdag 16/2 kl. 9-14
Sted: Helsingevej i Græsted (udendørs)
Instruktør: Tina
Antal hunde: 4 hunde
Lektioner: 2 x 5 timer
Pris: 1.095 kr.

Totalt luksuskursus med kun 4 hunde, hvor vi mødes 2 gange á 5 timer med 1 måneds mellemrum, så du har god tid til at arbejde med tingene derhjemme.

Dette kursus henvender sig til alle, der gerne vil arbejde med apportering - og du kan også sagtens deltage, selvom du ikke har en jagthunderace.

  • Du vil bare så gerne i gang med at træne apportering, men ved ikke lige, hvordan du får startet
  • Du er allerede godt i gang med din apportering, men har brug for lidt sparring for at komme videre i din træning
  • Du har nogle udfordringer med din apportering som f.eks. at din hund ikke vil tage dummyen, kommer ikke tilbage med dummyen, slipper dummyen for tidligt etc.

Som kursets navn indikerer, vil vores hovedfokus være på APPORTERING, LEG og RO. Forløbet vil være en kombination af teori og praktiske træning, hvorfor det er vigtigt, at din hund løbende kan opholde sig i bilen. Under den praktiske træning vil hundene træne på skift f.eks. 2 og 2.

Vi sørger for varme drikke (kaffe, thé og cacao) og lidt til den søde tand, men du skal selv huske at medbringe følgende:

  • Godbidder og vand til din hund
  • Hundeposer
  • Madpakke til dig selv
  • 1 stk. dummy
  • 2 ens stykker legetøj (så lange som muligt)
  • Papir og pen


Du vil efter hver træningsgang få tilsendt en udførlig mail med beskrivelse af de øvelser, som du arbejder på.

Der er ingen fri leg på kurset.

Tilmeldingsblanket: