Hund & Harmoni - Vi tilbyder - Temadage - NoseWork - opstart på duft

Opstart på duft i NoseWork

Datoer/tidspunkt: Ingen p.t.
Sted: Pårupvej 60, 3230 Græsted (både inden- og udendørs)
Instruktører: Mai-Britt og Tina
Antal hunde: 4-6 hunde
Lektioner: 1 x 4 timer
Pris: 600 kr. 

Så skal der duft på!

Denne temadag er for dig, der tidligere har deltaget på "Introduktion til NoseWork", "NoseWork 1" eller som har trænet noget tilsvarende et andet sted.

Da vi nu skal til at arbejde med duft, så er det vigtigt, at din hund forinden har fået bygget et godt og solidt fundament op. I NoseWork betyder det, at din hund er både vedholdende og selvstændig i sit søg. Når det er tilfældet, så er I klar til at starte op på jeres første duft, som er lavendel.

Vi starter dagen med lidt teori, og efterfølgende går vi ud og arbejder med hundene én ad gangen. Det vil sige, at der kun er én hund ude ad gangen, så du kan sagtens deltage, selvom du har en hund, der ikke bryder sig om andre hunde.

Vi sørger for varme drikke (kaffe, thé og cacao), frugt og lidt til den søde tand, men du skal selv huske at medbringe følgende:

  • Masser af små gode godbidder
  • Vand til din hund
  • Hundeposer
  • Noget koldt at drikke til dig selv
  • Papir og pen


At der kun er én hund ude ad gangen betyder, at en del af læringen består i at observere de andre kursister arbejde. Og derfor skal din hund også løbende kunne opholde sig i bilen.