Hund & Harmoni - Vi tilbyder - Temadage - Snip Snap Snude

Snip Snap Snude

Datoer/tidspunkt: Ingen p.t.
Sted: Humlebækvej 45, 3480 Fredensborg (udendørs)
Instruktør: Afventer
Antal hunde: 4-6 hunde
Lektioner: 1 x 1 time
Pris: 150 kr.

Børn er også velkomne til at træne på denne temadag, så længe de er min. 10 år og er i stand til at holde hunden i alle situationer.

Alle hunde - uanset race, alder og træningserfaring - kan deltage på dette kursus.

Dette kursus er både for dig, der gerne vil lære at gå spor med din hund - og for dig, der allerede kan det, men blot ønsker at gå nogle gode lange spor. Og du kan med fordel tilmelde dig mere end én Snip Snap Snude. 

Du starter med at lægge to spor, mens din hund venter i bilen. Da vi gerne vil lære hundene at søge dybt, venter vi med at gå sporene, til dynefærten har lagt sig i det første spor. Det tager ca. 20-30 minutter. Mens du venter, er du velkommen til at tage din hund ud af bilen og ind på én af vores baner, mens du nyder en kop varm kaffe, thé eller cacao.

Efterfølgende går du begge spor med din hund, og vi runder af med at evaluere, hvordan det gik, og hvad du skal være opmærksom på i det videre forløb.

Du skal medbringe MASSER af små gode godbidder men gerne samme slags samt vand til din hund.

Der er ikke fri leg på kurset.