Hund & Harmoni - Vi tilbyder - Weekendseminarer - Giv din hund taletid!

Giv din hund taletid!

Datoer/tidspunkt: 1. til 2. september 2018 kl. 9.00-16.00
Undervisere: Mai-Britt og Sarah
Sted: Canis Hundeskole (afdeling Vesløs), Søndergårdsmark 7,  7742 Vesløs
Pris: 1.850 kr. (inkluderer formiddagskaffe m/frugt, frokost, eftermiddagskaffe m/kage og skriftligt materiale!)

Du inviteres hermed til en intens weekend i hundens tegn, hvor du vil lære om hundens fantastiske sprog.  

Undrer du dig ofte over, hvad din hund prøver at fortælle dig? Sandheden er, at du er ikke alene. Vores erfaring er, at rigtig mange hundeejere stiller sig selv samme spørgsmål. Du vil din hund det allerbedste, men går måske uvidende rundt, mens din hund prøver at fortælle dig, hvordan den har det, eller hvad den ønsker? Giv din hund en chance for at forklare sig. Giv den taletid!

På weekendseminaret får du en detaljeret gennemgang af alle de små finurligheder, som hundesproget nu engang indeholder. Undervisningen vil blive krydret med billeder, videoer og masser af spændende cases. Derudover har du også mulighed for at få gennemgået din egens hunds sprog på en videooptagelse, som du selv leverer. Men det er ikke det hele, du får nemlig også undervisningsmateriale samt vores helt egen specialdesignede guide til analyse af hundesprog. Guiden er lamineret, så du ikke behøver at bekymre dig om vejr og vind, når du fremover skal ud og studere hundesprog.

Kort sagt, du bliver din egen indre hundesprogsekspert og får styrket din og din hunds relation! 

Tilmelding: Send mail til info@hundogharmoni.dk.

Din tilmelding er bindende, hvilket betyder, at du kun får dine penge retur, såfremt seminaret ikke bliver til noget. Du er dog velkommen til at sælge din plads til en anden, såfremt du bliver forhindret i at deltage.

Du kan se billeder fra vores tidligere afholdte weekendseminarer HER.
Du kan læse hvad tidligere deltagere synes om weekendseminaret HER.