MAI-BRITT NIELSEN

Ejer af Hund&Harmoni siden 2009, hundeadfærdsinstruktør og adfærdsrådgiver

Jeg er uddannet Hundeadfærdsinstruktør hos Julian Brossé, Nordsjællands Hundeadfærdsskole. Derudover har jeg fået en solid adfærdsmæssig baggrund ved i 2 år at gå som føl hos adfærdsspecialist og veterinærsygeplejerske Sarah Hvidberg.

Det er vigtigt for mig løbende at udvikle og videreuddanne mig via sparring med dygtige kollegaer samt deltage på kurser og seminarer både online og i ind- og udland.

Privat elsker jeg at træne med min egen hund Paya. Vi træner forskellige ting som fx nosework, hundefitness, frivillig håndtering og tricks.

Når jeg arbejder med mine kursister, er det absolut bedste at se den fælles træningsglæde, som der opstår mellem hund og ejer.

Jeg har tidligere arbejdet som teamleder og medicinsk koordinator i en større dansk forsikringskoncern, men driver i dag Hund&Harmoni på fuldtid.

Du kan se mit CV HER >

EKSTERNE UNDERVISERE

Ann-Kristin Meyer

Cand.scient. i Animal Science med speciale i hundeernæring

Ann-Kristin driver til dagligt firmaet HundefoderNørden, hvor hun laver skræddersyede ernæringsplaner til hunde.

Derudover afholder hun også jævnligt mange spændende webinarer om hundeernæring.

Ann-Kristin underviser i emnet “ernæringens betydning for hundens adfærd” på Hundeadfærdsuddannelsen.

Zita Birlie-Myrhøj

Dyrlæge, veterinær kiropraktor og hundefysioteraput

Zita driver til dagligt smerteklinikken Dogtimize, hvor hun arbejder med genoptrænings- og smertepatienter.

Derudover tilbyder hun kurser i hundefitness samt en fitnessinstruktøruddannelse for hundeinstruktører og adfærdsrådgivere.

Zita underviser i emnet “bevægelseslære og smerteidentificering” på Hundeadfærdsuddannelsen.