ADFÆRDSRÅDGIVNING

INDLEDENDE ONLINE-SESSION: 700 kr. pr. time
ADFÆRDSTIMER: 800 kr. pr. time
TILLÆG: 500 kr. efter kl. 17 
KØRSEL: 10 kr. pr. km fra Græsted
SKRIFTLIG HANDLINGSPLAN: 400 kr.
HVOR: Hjemme hos mig i Græsted, hjemme hos dig eller online på Zoom

Jeg ved, hvor enormt opslidende det kan være at have en hund, der ikke fungerer i hverdagen. Og jeg ved også, i hvor stor grad det kan påvirke både din og din hunds trivsel.

Når jeg skal hjælpe dig og din hund, har jeg først og fremmest fokus på at finde årsagen til problemadfærden. Men det er også vigtigt, at vi sammen finder nogle løsninger, som kan fungere i hverdagen.

Jeg hjælper dig med at sætte rammerne samt vise dig vejen, men det er DIG, der dagligt skal arbejde med din hund. Nogle gange sker adfærdsændringerne forholdsvist hurtigt, mens de andre gange kræver en større indsats.

Adfærdsproblematikker
De problematikker, som jeg hyppigst møder i mit daglige arbejde, er:

  • Bange og/eller udfarende overfor mennesker, hunde eller andre dyr
  • Utryg i fremmede miljøer
  • Zoneforsvar fx forsvarer mad, legetøj, soveplads eller andet
  • Bange for høje lyde
  • Alene hjemme problemer og separationsangst
  • Udfordringer med flere hunde i hjemmet
  • Problemer med håndtering fx negleklip, dyrlægebesøg (se enetimer)

Hvordan foregår det?
Du starter altid med en online session på Zoom, hvor vi får en god snak om din hunds adfærd og jeres hverdag sammen.

Det tager 1-1½ time, og vi runder af med min vurdering af, hvad der skal til for at arbejde med din hunds adfærd. Det vil sige, at du her vil få en god idé om, hvor meget arbejde og tid, du skal investere. Jeg vurderer også, om adfærdstimerne skal foregå hjemme hos dig, hos mig eller online.

Herefter er det op til dig at beslutte, om du ønsker at fortsætte hos mig med adfærdstimer. Hvis ja, så finder vi en opstartsdato. Hvis nej, så nøjes du bare med at betale for den indledende online session.

Tilbage til forsiden >