SKRÆDDERSYET FITNESSPROGRAM

Der er kun lutter gode grunde til, at du bør få lavet et skræddersyet fitnessprogram til din hund. Et skræddersyet fitnessprogram tager nemlig 100% udgangspunkt i DIN hund.

Ved at analysere din hunds kropsbygning samt måden din hund sidder, ligger og står på, er det muligt at sammensætte et program med lige nøjagtigt de øvelser, som styrker DIN hunds bevægeapparat bedst muligt. Det vil nemlig altid være en individuel vurdering!

Vi starter altid med indlæring af fundamentøvelser, som danner grundlag for, at din hund kan udføre sine fitnessøvelser korrekt og sikkert.

Hvilke øvelser samt antallet af gentagelser, der vil indgå i din hunds træningsprogram, afhænger helt og holdent af din hunds behov, men vil altid bestå af ledmobiliserende øvelser, øvelser der styrker din hunds kropskontrol, styrkeøvelser samt fleksibilitetøvelser.

Du kan se min baggrund for at undervise i hundefitness HER >

  • Jeg er blevet totalt fortaler for konceptet

    Sideløbende med nosework har jeg altid trænet hundefitness med Olivia, min labrador formel 1. Dette for at have fokus på min hunds fysiske og mentale velvær gennem målrettet kropskontrol samt forebyggelse af skader. Ved hundefitness træner jeg Olivias balance, styrke, smidighed og ikke mindst selvtillid. Hvilket alt sammen er noget, som jeg skal bruge inosework. En sidegevinst ved hundefitness er, at Olivia synes, det er fantastisk sjovt, og så styrker det samtidig relationen mellem os. 
     
    Da jeg for to år siden flyttede fra fastlandet og til Læsø, sagde jeg samtidig farvel til nosework og hundefitness på hold. Den første tid på øen trænede jeg selv nosework og hundefitness, men jeg savnede en træningsmakker, ny læring og inspiration samt nye udfordringer. Og her er den perfekte løsning for mig Hund&Harmoni.
     
    Ved Hund&Harmoni får jeg online undervisning og træning i hundefitness af Mai-Britt, som er det mest fantastiske menneske. Jeg har fået teorien bag hundefitness og har fået lavet et træningsprogram, som er fuldstændig tilpasset Olivia. Noget som jeg har manglet, da jeg trænede på et hold.
     
    Kommer jeg i tvivl om, hvorvidt den enkelte øvelse er korrekt udført, eller har jeg et spørgsmål, så tager jeg kontakt til Mai-Britt. Enten sender jeg en video, som jeg efterfølgende får en god og konstruktiv feedback på, ellers også tager vi den online over Zoom.  
     
    Hvis jeg på et tidspunkt får muligheden for at træne hundefitness på hold, så vil det blive et nej tak herfra. Jeg er blevet totalt fortaler for konceptet med at få lavet et helt specifikt træningsprogram til sin hund, som hele tiden bliver tilrettet min hunds behov og krop.
    Jeanett og “Olivia”

SKRÆDDERSYET FITNESSPROGRAM

VARIGHED: Maks. ½ år
ONLINE FORLØB: 2.950 kr.
VI MØDES HOS MIG I GRÆSTED: 3.650 kr.
VI MØDES HOS DIG: 4.350 kr. + kørsel 10 kr. pr. km fra Græsted

Online eller fysisk fremmøde
Jeg har lavet et komplet forløb til dig, der gerne vil have lavet et skræddersyet træningsprogram til din voksne og raske hund. Du vælger selv, om du vil deltage online eller ved fysisk fremmøde. Det vil sige, at det ikke er relevant, hvor i landet eller udlandet du bor.

Vi aftaler sammen, hvornår vi mødes enten online eller fysisk. Og du vil altid have god tid til at få trænet mellem de forskellige gange.

Hvordan foregår et forløb?
Et forløb foregår på følgende måde:

  • Du modtager første teoridel (ca. 1 times optaget webinar)
  • Vi mødes online eller fysisk til opstart af fundamentøvelser
  • Du modtager anden teoridel (ca. 1 times optaget webinar)
  • Udarbejdelse af bygningsanalyse samt analyse af din hunds positioner
  • Vi mødes online eller fysisk til opstart af de første fitnessøvelser
  • Vi mødes online eller fysisk til opstart af de sidste fitnessøvelser

Når vi mødes til online træning, så starter vi med at se en video af den pågældende øvelse og får os en snak om de vigtige fokuspunkter. Efterfølgende træner du og din hund øvelsen under min vejledning.

Du kan til enhver tid under forløbet få feedback på din træning i en lukket Facebookgruppe, som kun du og jeg har adgang til.

Når forløbet er færdigt…
Når forløbet er færdigt, så har du:

  • Et komplet fitnessprogram tilpasset din hunds behov
  • Videoer af samtlige øvelser
  • Skriftligt materiale med trin for trin indlæring af alle øvelser

Når du og din hund er i mål med dette forløb, og når din hund på sigt mestrer træningsprogrammet og dermed også er blevet stærkere, så kan du få lagt et nyt program, som udfordrer din hunds nye styrkeniveau.

I videoen nedenfor kan du se et lille udpluk af øvelser, som hunden Amy træner i sit program.