NOSEWORK

Nosework er en meget populær hundesport, da det er en super god, meningsfuld og sjov aktivering for ALLE hunde.

Kort sagt går nosework ud på, at din hund skal lære at søge efter nogle specifikke dufte, og du arbejder med følgende forskellige typer af søg:

  • Indendørssøg
  • Udendørssøg
  • Køretøjssøg
  • Beholdersøg

Alle hunde kan deltage – lige fra familiehunden til konkurrencehunden. Da der kun er 1 hund ude ad gangen, kan hunde med behov for ekstra afstand til andre hunde også deltage.

Jeg tilbyder lidt af hvert i forhold til nosework, så der er både noget: For dig der elsker at træne på hold sammen med andre. For dig der foretrækker at træne online og alene. Og for dig der kan lide at deltage i challenges.

Tilbage til holdoversigt >

Når din hund får lov til at bruge sin snude, bliver dens SEEKING-system aktiveret.
Når SEEKING-systemet aktiveres, bliver der udskilt masser af Dopamin!

HOLD

PRIS: 995 kr.

dette hold arbejder du med søg i beholdere og forskellige miljøer med fokus på din hunds motivation, selvstændighed og vedholdenhed. Du arbejder med forskellige grader af problemløsning, men bygger gradvist sværhedsgraden op, så du hele tiden holder din hunds motivation for at søge oppe.

Du arbejder ikke på noget tidspunkt med duft på dette niveau, da du udelukkende arbejder med at få lagt værdi i det at søge. Sagt med andre ord, du arbejder med din hunds naturlige lyst til at gå på jagt efter godbidder.

Inden vi mødes til den første praktiske træningsgang, vil du modtage teorien til dette kursus via skriftligt materiale og videoer, som du meget gerne må læse og se, inden vi mødes.

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

FUNDAMENT er 3 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

PRIS: 1.100 kr.

Dette hold er forbeholdt dig, der har afsluttet NOSEWORK FUNDAMENT juni 2025.

Din hund er topmotiveret for at gå på jagt efter godbidder. Den søger både selvstændigt og er vedholdende, så du er nu klar til at introducere den første duft, som er lavendel (i kombination med godbidder).

Du arbejder videre med din hunds søgefundament i de forskellige miljøer, og du øger gradvist sværhedsgraden.

Du arbejder også med din rolle i selve søget – hvordan du bevæger dig rundt i søgeområdet, hvordan du mindst muligt påvirker din hund, hvordan du håndterer linen samt hvordan du aflæser din hund.

Inden vi mødes til den første praktiske træningsgang, vil du modtage teorien til dette kursus via skriftligt materiale og videoer, som du meget gerne må læse og se, inden vi mødes.

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

INTRO TIL DUFT er 5 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

PRIS: 1.100 kr.

Din hund er i fuld gang med at søge på lavendel (i kombination med godbidder).

På dette hold begynder du så småt at udfase godbidderne, så din hund gradvist går på jagt efter den rene duft (lavendel). Det fortsætter du med, indtil din hund er klar til kun at søge efter lavendel.

Vi begynder så småt at tale om færtvandring samt fortsætter med at observere hundene: Hvordan de søger, hvilke adfærdsændringer de viser, når de fanger duften samt hvordan de kommunikerer “fundet”!

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

PÅ VEJ MOD REN DUFT er 5 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende

PRIS: 880 kr.

Dette hold er forbeholdt dig, der afslutter NOSEWORK PÅ VEJ MOD REN DUFT juli 2025.

Din hund er topmotiveret for at gå på jagt efter lavendel, den er duftsikker på lavendel og du er selv blevet hooked på at gå mere i dybden med nosework.

På dette hold nørder du videre med de forskellige emner indenfor nosework. Du arbejder med sjove øvelser og motiverende træning indenfor alle fire elementer: Beholdersøg, indendørssøg, udendørssøg og køretøjssøg,

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

LETØVET er 4 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

PRIS: 250 kr.

Når du og din hund træner på øvet niveau, så kan du deltage til tematræning, hvor vi kun mødes 1 gang á 1½ time. Du kan tilmelde dig alle de dage du ønsker, men du på den måde betaler du kun for de gange, du kan.

Vi mødes i forskellige miljøer og træner relevante emner indenfor nosework fx høje søg, utilgængelige søg, hjørner, problemløsning og andre sjove ting.

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen, hvorfor din hund løbende skal kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

ØVET er 1 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

ONLINE KURSUS

ADGANGSPERIODE: ½ år
PRIS: 595 kr.

Målet med dette online kursus er at få dig og din hund godt i gang med nosework samt at få givet jer et godt fundament for jeres fremtidige noseworktræning.

Et godt fundament vil sige:

  • At din hund er max motiveret for at gå på jagt efter godbidder
  • At din hund kan arbejde selvstændigt og uden hjælp fra dig, så den på sigt kan finde kilder, som du ikke ved, hvor er
  • At din hund er god til at problemløse og ”regne den ud”
  • At din hund er vedholdende og ikke giver op, selvom det bliver svært

Du træner ikke på et hold men i dit helt eget tempo. Du har adgang til den lukkede Facebookgruppe samt sparring med mig det næste halve år. Og du er til enhver tid velkommen til at uploade en video af din træning, hvis du ønsker en personlig og konstruktiv feedback på din træning.

Alt materiale (tekst og videoer) ligger i en lukket Facebookgruppe, består af i alt 5 træningsmoduler samt en pdf med alt tekstmaterialet, som du kan downloade og beholde forever.

De 5 moduler er:

  • Beholdere
  • Indendørs- og udendørssøg
  • Miljøtræning og problemløsning
  • Køretøjssøg
  • Introduktion til duft

Du får adgang til alle 5 moduler fra starten af. Jeg anbefaler dog, at du træner ét modul ad gangen. Jo mere tid du bruger på hvert enkelt modul, jo bedre fundament får du også lagt.

Ønsker du at tilmelde dig dette online kursus, så send mig en mail ved blot klikke på nedenstående knap. Når jeg modtager din mail, får du besked om, hvordan du betaler samt finder vej til vores Facebookgruppe.

ONLINE CHALLENGE

PERIODE: 1/7 til 31/8-2025
PRIS: 325 kr. inklusiv roset
TILMELDINGSFRIST: 30/6-2025

Hovedtemaet i denne challenge er miljøgeneralisering, som er en vigtig kompetence for en noseworkhund.

Det hele foregår i en lukket Facebookgruppe, hvor du fra og med den 1. juli kl. 8 kan downloade dit UD I DET BLÅ skema.

I dit UD I DET BLÅ skema vil der være 6 forskellige typer miljøer inklusiv din private matrikel. Der vil være i alt 10 søg, der skal laves, og du vælger selv, i hvilke af de 6 miljøer, du laver dine søg.

Målet er, at du får sat 10 kryds i skemaet, og der skal være minimum 1 kryds i hver af de 6 miljøer. Så det vil sige, at hvis din hund har svært ved at arbejde i fremmede miljøer, så kan du i realiteten nøjes med at lave 5 søg i nye miljøer og så lave de resterende 5 søg hjemme på matriklen.

Du kan deltage, uanset om du er nybegynder eller øvet indenfor nosework, da du selv sætter sværhedsgraden efter din hunds niveau.

Din hund kan søge på godbidder, parring (godbid og duft), ren duft eller andet.

Du og din hund har hele to måneder til at løse alle 10 opgaver, og det er en challenge, som også egner sig godt til at have med på ferie med din hund.

Der er hverken minimum eller maksimum søgetid.

Dine videoer skal vise alle søg fra start til slut, og en del af dig og hele din hund skal kunne ses på hele videoen.

Dine videoer vil blive bedømt godkendt eller ikke godkendt. Hvis en video ikke godkendes, så laver du blot et nyt søg og uploader en ny video.

Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du laver og uploader dine videoer, men du er først færdig, når du har uploadet dit afkrydsede skema. Når du har fået godkendt alle 10 videoer, og når vores challenge er slut, så modtager du en roset med posten.

Skriv endelig til mig på info@hundogharmoni.dk, hvis du har spørgsmål til eventet.