NOSEWORK

Nosework er en meget populær hundesport, da det er en super god, meningsfuld og sjov aktivering for ALLE hunde.

Kort sagt går nosework ud på, at din hund skal lære at søge efter nogle specifikke dufte, og du arbejder med følgende forskellige typer af søg:

  • Indendørssøg
  • Udendørssøg
  • Køretøjssøg
  • Beholdersøg

Alle hunde kan deltage – lige fra familiehunden til konkurrencehunden. Da der kun er 1 hund ude ad gangen, kan hunde med behov for ekstra afstand til andre hunde også deltage.

Se også online kurset KOM I GANG MED NOSEWORK HER >
Se også online challenges HER >

Tilbage til holdoversigt >

Når din hund får lov til at bruge sin snude, bliver dens SEEKING-system aktiveret.
Når SEEKING-systemet aktiveres, bliver der udskilt masser af Dopamin!

NOSEWORK – BEGYNDER

Pris: 995 kr.

På dette hold arbejder du med søg i beholdere og forskellige miljøer med fokus på din hunds motivation, selvstændighed og vedholdenhed. Du arbejder med forskellige grader af problemløsning, men bygger gradvist sværhedsgraden op, så du hele tiden holder din hunds motivation for at søge oppe.

Du arbejder ikke på noget tidspunkt med duft på dette niveau, da du udelukkende arbejder med at få lagt værdi i det at søge. Sagt med andre ord, du arbejder med din hunds naturlige lyst til at gå på jagt efter godbidder.

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

FUNDAMENT er 3 x 1,75 time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

Se også online kurset KOM I GANG MED NOSEWORK HER >

Pris: 1.100 kr.

Din hund er topmotiveret for at gå på jagt efter godbidder. Den søger både selvstændigt og er vedholdende, så du er nu klar til at introducere den første duft, som er lavendel (i kombination med godbidder).

Du arbejder videre med din hunds søgefundament i de forskellige miljøer, og du øger gradvist sværhedsgraden.

Du arbejder også med din rolle i selve søget – hvordan du bevæger dig rundt i søgeområdet, hvordan du mindst muligt påvirker din hund, hvordan du håndterer linen samt hvordan du aflæser din hund.

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

INTRO TIL DUFT er 5 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

Se også online kurset KOM I GANG MED NOSEWORK HER >

Pris: 880 kr.

Din hund er i fuld gang med at søge på lavendel (i kombination med godbidder).

På dette hold begynder du så småt at udfase godbidderne, så din hund gradvist går på jagt efter den rene duft (lavendel). Det fortsætter du med, indtil din hund er klar til kun at søge efter lavendel.

Vi begynder så småt at tale om færtvandring samt fortsætter med at observere hundene: Hvordan de søger, hvilke adfærdsændringer de viser, når de fanger duften samt hvordan de kommunikerer “fundet”!

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

PÅ VEJ MOD REN DUFT er 4 x 1½ time.

Se også online kurset KOM I GANG MED NOSEWORK HER >

NOSEWORK – LETØVET

Pris: 1.100 kr.

Din hund er topmotiveret for at gå på jagt efter lavendel, den er duftsikker på lavendel og du er selv blevet hooked på at gå mere i dybden med nosework.

På dette hold nørder du videre med de forskellige emner indenfor nosework. Du arbejder med sjove øvelser og motiverende træning indenfor alle fire elementer: Beholdersøg, indendørssøg, udendørssøg og køretøjssøg,

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen. Derfor skal din hund løbende kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

LETØVET er 5 x 1½ time med 4 hunde på holdet – hvis antallet af hunde er mindre, reduceres tiden tilsvarende.

Se også online challenges HER >

NOSEWORK – ØVET

Pris: 250 kr.

Når du og din hund træner på øvet niveau, kan du tilmelde dig vores temadag NOSEWORK MILJØ, hvor vi kun mødes 1 gang á 1½ time pr. temadag. På den måde betaler du kun for de gange, du kan.

På vores temadage mødes vi i forskellige miljøer og træner relevante emner indenfor nosework fx høje søg, utilgængelige søg, hjørner, problemløsning og andre sjove ting.

Der vil kun være 1 hund ude ad gangen, hvorfor din hund løbende skal kunne opholde sig alene i bilen uden at stresse, mens du observerer de andre kursister. 

Du finder vores temadage HER >
Se også online challenges HER >