HVERDAGSFÆRDIGHEDER  

Dette hold er det naturlige valg, når du har afsluttet et hvalpehold.

Det er også oplagt for dig, der har en teenagehund eller en voksen hund, som har brug for at træne hverdagsfærdigheder.

Hverdagsfærdigheder er de ting, som gør hverdagen med din hund meget nemmere, rarere og ikke mindst sjovere.

Det varierer, hvilke ting som vi træner på dette hold, men nedenfor kan du se eksempler på, hvad det kan være.

  • Kontakt og samarbejde
  • Ro og selvkontrol
  • Gå pænt i snor
  • Øvelser der støtter op om indkald
  • Blive siddende og liggende
  • Hilse pænt og roligt
  • Passere roligt forbi andre hunde
  • Forholde sig til forstyrrelser i omgivelserne

Tilbage til holdoversigt >

Træning af din hund er en livslang proces.
Jo mere du træner med din hund, jo større træningsglæde vil I begge opleve!

  • Udvikling af en tillidsfuld relation!

    Koncentration, nærvær og ro, er kendetegnende for træningen i Hverdagslydighed. Øvelserne er lette at “oversætte” til hverdagssituationer og derfor virkelig hjælpsomme. Stemningen er varm (selv om vinteren) – og giver god plads til at makker-relationen mellem hund og menneske udvikles tillidsfuldt. Mai-Britts blik for hundens perspektiv er en kæmpe inspiration. På alle måder, en skøn stund for både hund og menneske.
    Vicky & “Havanah”
  • Super struktureret undervisning!

    Hverdagslydighed hos Hund&Harmoni har været den bedste beslutning, vi har taget som hundeejere. Træningen har gjort en markant forskel ift. at få styr på vores friske unghund. Men det bedste er nok, at jeg har fået en helt anden connection med min hund – jeg elsker, når han nu sætter sig foran mig, kigger mig i øjnene og signalerer ”jeg er klar”. Undervisningen er super struktureret, og der bygges ovenpå hver gang, så man kan mærke fremgang. Hver undervisningsgang følges op med lektiemail, så man har klare instrukser i, hvad der skal trænes og hvordan. Vi har gået til anden træning tidligere, men det kan på ingen måde sammenlignes med træningen hos Hund&Harmoni. Klar anbefaling herfra.
    Lotte & “Buster”

HVERDAGSLYDIGHED

PRIS: 1.195 kr.

Kurset er for både unge og voksne hunde, og du får:

  • Introwebinar om træningsmetode, udstyr og diverse øvelser (1 time 6 min.)
  • 7 timers praktisk træning
  • Udførlig mail med beskrivelse af alle øvelser efter hver træningsgang

Inden vi mødes første gang, får du tilsendt mit introwebinar, hvor jeg tager dig med på en tur gennem klikkertræningens verden. Jeg gennemgår også andre relevante ting i forhold til træningen fx brug af belønninger, pausestation etc.

Det er vigtigt, at du har set hele webinaret igennem, inden vi mødes.