Hund med dårlige hofter

Det har jeg været siden april 2022, hvor min hund Paya fik konstateret hoftedysplasi grad D på begge hofter.

Tidligere samme måned deltog jeg på et ikke mindre end fantastisk kursus med dygtige Sam Turner fra Holland. Kurset hed Instructors Course Proprioception. Selvom jeg tidligere har deltaget på flere kurser om samme emne, må jeg nok erkende, at jeg er ret vild med Sams tilgang til proprioceptionstræning. Det vi i daglig tale kalder for kropskontrol.

På kurset havde vi udelukkende fokus på, hvordan vi træner raske voksne hunde, men vi kom naturligvis også løbende ind på flere forskellige red flags. Kurset var en kæmpe øjenåbner for mig, og inden kurset var omme, var jeg ikke det mindste i tvivl om, at Paya skulle have tjekket sine hofter grundigt igennem når vi kom hjem.

Godt 14 dage efter kurset fik jeg Paya gennemtjekket herhjemme af en veterinær kiropraktor og en fysioterapeut. Kombinationen af lige netop de to typer fagfolk er helt genialt. Altså kiropraktoren, der har styr på led, nerver og knogler, og fysioterapeuten, der har styr på muskler og bindevæv.

Efter en grundig gennemgang af hele Payas bevægeapparat stod det klart, at jeg også var nødt til at få røntgenfotografereret hendes hofter. Det var efter røntgen, at diagnosen hoftedysplasi blev stillet. 

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev både ked af det og frustreret over den diagnose. Især fordi Paya er en ekstrem fysisk og aktiv hund, som elsker at løbe, hoppe, springe, klatre og grave. Ikke just de bedste aktiviteter for en hund med dårlige hofter.

Heldigvis er jeg ikke typen, der bare giver op, så jeg besluttede mig for at tage kampen op mod de dumme hofter…

Mit første mål var at samle et DREAMTEAM af dygtige fagfolk:

• Egen dyrlæge
• Ernæringsspecialist
• Veterinær kiropraktor
• Fysioterapeut

Det var vigtigt for mig, at det var fagfolk, som jeg havde 100% tillid til nok skal hjælpe Paya og jeg i mål på denne lange rejse.

Justering i Payas foder

Det første jeg fik styr på var Payas ernæring. Nu var jeg så heldig, at jeg allerede i forvejen brugte Ann-Kristin fra HundefoderNørden til at lave ernæringsplaner til Paya. Og da Paya får hjemmelavet råfoder, var det ret nemt og hurtigt for Ann-Kristin at ændre lidt i næringsstofforholdet, så Payas foder matchede den nye situation bedre.

Den nye ernæringsplan skulle nemlig tage højde for at Paya skulle tabe sig 1-2 kg, men også at hun samtidig skulle i gang med at forøge sin muskelmasse.

”Nulstilling” af hunden

Den overordnede plan med Payas træning er at få bygget tilstrækkeligt med muskler op som kan stabilisere de løse hofter.  

Jeg havde helt klart en forventning om, at det med træningen skulle vi da bare hurtigst muligt i gang med, nu hvor diagnosen var stillet. Jeg kom dog på andre tanker…

De tre første besøg af kiropraktor og fysioterapeut blev nemlig udelukkende brugt på at ”nulstille” Paya. Det med ”nulstilling” var et helt nyt begreb for mig, men efter jeg er blevet introduceret for det, giver det bare så meget mening.

Når man ”nulstiller” hunden, så fjerner man alle kompensationer med henblik på at få det primære problem frem. Det er nemlig vigtigt, at vi træner på det primære problem for ikke at komme til at træne hunden skæv.

Men hvad betyder det egentlig?

Hvis en hund med slid i hofterne begynder at have ondt, ja så er det klart, at den vil kompensere ved at lægge vægten hen på det bagben, der gør mindst ondt, når den træder.

På et tidspunkt kan det ben heller ikke klare den øgede vægtbelastning, og hunden vil i en periode forsøge at lægge vægten tilbage på det første ben. Det vil dog kun være et spørgsmål om tid, før det gør for ondt, og så vil hundens sidste mulighed være at smide vægten op på forparten. Da hunde aflaster diagonalt, vil en hund der ønsker at aflaste sit højre bagben så lægge vægten frem på venstre forben.

Med ovenstående in mente giver det rigtig god mening, hvorfor jeg ikke skulle starte op på træningen, så længe Paya havde kompensationer. I så fald var der stor risiko for, at jeg trænede hende i et helt forkert bevægelsesmønster, fordi hun havde en del spændte og ømme muskler, bindevæv og led i kroppen. Når hun har det, kan hun simpelthen ikke have en lige vægtfordeling, og dermed træner jeg hende skæv.

Så alt dette med ”nulstilling” er årsagen til, at vi brugte de tre første besøg af kiropraktor og fysioterapeut på at gøre Payas muskulatur og bindevæv så blødt og smidigt som muligt med henblik på at gøre hende mere modtagelig for træningen.

Payas træning

Omkring midten af maj måned fik Paya og jeg grønt lys til at starte op på træningen. Jubiii!

Vi træner 5 ud af ugens 7 dage, hvor vi i skrivende stund har godt 30 øvelser at hygge os med. Det lyder af meget, men så er det heller ikke værre. Jeg vil skyde på, at vi bruger maks. 20-30 minutter pr. træningsgang på denne træning.  

Derudover træner vi selvfølgelig også Payas ”almindelige” træning som fx nosework.

Det seneste besøg af kiropraktor og fysioterapeut var i starten af august måned, altså godt 3 måneder efter vi startede op på træningen. Meldingen var her, at Paya tydeligt havde fået en større muskelmasse omkring begge hofter, musklerne var bløde, smidige og lige store på begge sider.

Og hvad jeg blev allermest glad for at høre, så var begge hofter nu meget mindre løse! Med andre ord, den øgede muskelmasse omkring hofterne begynder nu at stabilisere dem!

Ved den rette faglige hjælp, et fodertjek og ikke mindst en målrettet træning, er Paya nu på rette vej. Og nej, jeg kan hverken spise eller træne Paya helt rask, men jeg kan helt sikkert udsætte hendes slid i hofterne, så hun kan få et godt, langt og aktivt liv. Et liv, som hun fortjener! Der er lang vej endnu, men Rom blev jo heller ikke bygget på én dag… 

Tak fordi du læste med!