Quick fixes

En problemadfærd kan sjældent løses med et QUICK FIX, da det tager tid at ændre vaner og adfærd!

Og ja, jeg kan sagtens forstå, at det er nemt at lade sig friste af forskellige tilbud om QUICK FIXES, der lever i bedste velgående, især på de sociale medier.

Derudover er det heller ikke nemt som hundeejer at gennemskue markedet og finde en kompetent og veluddannet adfærdsbehandler. Der er efterhånden rigtig mange om buddet, og desværre er det alt for nemt at love guld og grønne skove på sin hjemme- eller Facebookside

Så ja, QUICK FIXES bekymrer mig, fordi jeg ofte oplever, at der er mere fokus på at få løst hundeejers problem fremfor hundens problem. For mig er det vigtigt at arbejde med både hund og ejers behov og trivsel. Ellers risikerer vi, at vores hunde ender med at lide følelsesmæssig og fysisk overlast.

Mit mål med dette indlæg er at klæde dig som hundeejer på til at kunne gennemskue et QUICK FIX.

Lad mig starte med et par eksempler fra det virkelige liv…

Fido kan ikke lide at være alene hjemme

Forestil dig, at Fido bliver panisk angst, når han bliver forladt. Han bliver simpelthen så bange, at han hver gang forsøger at bide sig ud af huset gennem døre, dørkarme og vindueskarme.

Fidos ejer beslutter sig for at søge hjælp og får det råd, at Fido skal i et bur, når han skal være alene hjemme. Buret skal selvfølgelig være så stort, at han har god plads til at vende sig, og han skal have adgang til vand. Det lyder da som en meget god løsning ikke?

Fidos ejer farer straks ud og køber et bur, og dagen efter er Fido for første gang alene hjemme i sit nye fine bur. Det virker! Fido er stadig i buret, når ejer kommer hjem, og der er intet ødelagt!

Spørgsmålet her er, om det er Fidos eller hundeejerens problem, der her er blevet løst?

Hundeejerens problem er uden tvivl blevet løst, da Fido nu ikke længere ødelægger inventaret i hjemmet.

Forestil dig, at årsagen til Fidos adfærd er separationsangst. I så fald tvivler jeg på, at han er blevet mindre angst ved at opholde sig i et bur, når han er alene hjemme. Fido har nok bare valgt at give op, da han ikke har så mange andre valg!

Molly er ikke tryg ved fremmede hunde

Lad os tage endnu et eksempel. Molly er tidligere blevet overfaldet af en anden hund, så hun er ikke længere tryg ved at møde fremmede hunde. Det afspejler sig i, at hun trækker frem i linen og gør for at holde de andre hunde på god afstand.

Mollys ejer erkender problemet og søger hjælp. Ejer får det råd, at hun bare skal socialisere Molly med en masse fremmede hunde samt lære hende at passere tæt forbi fremmede hunde på gåturene.

Ejer opsøger forskellige hundelegegrupper, så Molly kan lære at være sammen med andre hunde uden at gø og lave udfald mod dem.

Det virker! Molly laver ikke længere udfald, men løber bare rundt ude i periferien og virker ikke på noget tidspunkt opsøgende i forhold til de andre hunde. Molly hverken gør eller laver udfald, men når hun endelig kommer tæt på sin ejer, hopper hun op af denne.

Molly skal nu også lære at passere tæt forbi andre hunde på gåturene. Rådene her går ud på, at Molly ikke må kigge på den anden hund, og hvis hun viser det mindste tegn på at ville reagere, skal ejer sige ”nej”, samtidig med at hun laver et lille ryk i linen. Ikke voldsom hårdt men bare lige så Molly bliver mindet om, at det er ejer, der bestemmer!

Det virker! Molly begynder nu at gå pænt forbi andre hunde på gåturene. Hun viser tydeligt, at hun helst vil gå så langt væk fra de andre hunde som muligt, og forsøger hele tiden at trække om på den anden side af ejer, men hun hverken gør eller laver udfald.

Ingen er spørgsmålet, om det er Molly eller ejers problem, der her er blevet løst?

Hundeejerens problem er uden tvivl blevet løst, da hun nu kan tage Molly med i hundelegegrupper, uden hun farer i hovedet på de andre hunde. Og de kan nu gå ture uden at Molly gør og laver udfald mod de andre hunde.

Jeg tvivler dog på, at Molly er blevet mere tryg ved fremmede hunde ved at blive ”tvunget” til at være sammen med dem og passere forbi tæt på dem. Jeg tænker snarere, at Molly har valgt at give op…

En parallel til vores menneskeverden

Forestil dig, at du er panisk angst for edderkopper. Din kæreste beslutter sig for at ”kurere” dig, da han synes, at det er både belastende og pinligt, at du altid reagerer så voldsomt, når du ser bare den mindste edderkop.

Han får lokket dig med ind i et rum, der er fyldt med edderkopper. Lige fra mindre hurtigløbende edderkopper til store behårede fugleedderkopper. Hans tanke er, at hvis du bliver tvunget til at forholde dig til edderkopper i overflod, så vil du stille og roligt vænne dig til dem.

Da du kommer ind i rummet og opdager, at der er edderkopper over alt, bliver du meget bange og løber straks hen til døren for at komme ud. Døren er lukket (hunden er i line), så du har ingen flugtmulighed!

Til at starte med trygler du din kæreste om at få dig ud derfra (hunden hopper op), men han skælder dig ud og beder dig om at slappe af, da han har helt styr på situationen (hunden får skæld ud).

Du bliver pludselig meget stille, og efter et stykke tid sætter du dig over i et hjørne (hunden trækker sig ud i periferien) og forsøger derfra at holde øje med edderkopperne, så du er sikker på, at de ikke kommer helt tæt på dig (hunden har brug for at holde øje med de andre hunde, så den helt præcist ved, hvor de er).

Jeg håber, at du forstår min pointe?

Mangel på kontrol

Fællesnævneren for alle tre ovenstående eksempler er mangel på kontrol samt muligheden for at handle.

Fido, der bliver sat i bur, når han skal være alene hjemme. Molly, der bliver sat i store hundelegegrupper, og som skal lære at passere tæt forbi fremmede hunde. Og ikke mindst dig, der bliver placeret i et rum fyldt med edderkopper.

Hverken Fido, Molly eller dig har nogen mulighed for at påvirke situationen. I bliver sat i en situation, som andre har besluttet sig for, og I har intet valg! 

Når vi erkender, at vi på ingen måde kan påvirke vores omgivelser, så sker der ofte det, at vi vælger at give op, MEN det er jo desværre ikke ensbetydende med, at vi har fået det godt, og problemet er løst!

Jeg håber, at du efter at have læst mit indlæg, vil være opmærksom på QUICK FIXES. En hjælp til at identificere et QUICK FIX kan være at stille sig selv spørgsmålet: ”Er det mit eller min hunds problem, der bliver løst her?” Hvis svaret er, at det KUN er dit problem, der løses, så vil jeg anbefale, at du søger en anden løsning. 

Vi er ikke perfekte, vores hunde er ikke perfekt og vi lever bestemt ikke i en perfekt verden. Tag en dyb indånding og fokusér et øjeblik på alt det dejlige, som din hund beriger dit liv med hver eneste dag.

Tak fordi du læste med!